Højdepunkter.
Dem var der mange af. Pas og bjergtoppe rejste sig ustandseligt foran os.
Det var osse en bedrift at få fru Pedersen med til tyrefægtning i Burgos.
Det var tyrefægtning fra hesteryg, og Kirsten blev slet ikke afskrækket, syntes det var rigtig flot, og vi har senere været til "rigtig" tyrefægtning.

Biarritz- Santago de Compostella - Porto
Frankrig - Spanien - Portugal

Lige ud af landevejen.

1035 kilometer var der fra Biarritz til Santiago de Compostella, og det var ikke lige ud af landevejen!

Til gengæld havde vi bestemt os for, at vi ville indlogere os privat eller på klostrene vi kom til på vejen. Det hører med til en pilgrimstur at ligge sammen med de andre svedige vandrere og cyklister - havde vi fået fortalt.
Det blev nu kun til privat indlogering eller på små ydmyge hostal, for hver gang vi havde besluttet, at nu skulle vi overnatte på et kloster, kom det over mig, at jeg nok ikke ville få så meget som et minuts søvn, hvis jeg skulle sove på sovesal sammen med trættte, ildelugtende og storsnorkende pilgrimme!

I stedet kørte vi ud i landsbyerne og fandt et værelse hos de søde koner.

Forventningerne var sat højt i vejret.

Fra første pedalomdrejning fornemmede vi, at den her cykeltur var noget ud over det sædvanlige.
Det var den helt fantastiske natur vi så foran os.
Det var mødet med de troende pilgrimme, som var helt opslugt af deres livs projekt.
Det var turen over bjergene med ørnene i
hundredevis svævende højt over os.
Det var de gamle katedraler og landsbykirkerne, som lå tæt, at de gående
pilgrimme kunne komme til næste
overnatningssted efter dagsmarchen, som for de fleste var på 30-40 kilometer.
Det var de rene floder vi passerede.
Det var storkene med unger i deres reder, som boede allevegne.

vejvisere mod Santiago

Det var ingen kunst at finde pilgrimsruten, den var afmærket, så det må være vanskeligt at køre forkert.

Vi mødte op på pilgrimskontoret i St. Jean Pied de Port og fik vores pilgrimspas, som skulle stemples i klostrene efterhånden som vi kom frem til dem, og der gik sport i stemplingen! Det var nemlig ikke kun på klostrene man kunne få stempler i passet. Barer, hoteller, turistkontorer, kirker og mange andre steder var mere end villige til at gi' os deres stempel, og dermed beviset på, at vi havde været lige netop der!

Pilgrimsdiplomerne, som vi fik efter endt cykeltur på pilgrimskontoret ved katedralen.
Du kan se diplomerne bedre, hvis du trykker på dem

Lige ud af landevejen.

1035 kilometer var der fra Biarritz til Santiago de Compostella, og det var ikke lige ud af landevejen!

Til gengæld havde vi bestemt os for, at vi ville indlogere os privat eller på klostrene vi kom til på vejen. Det hører med til en pilgrimstur at ligge sammen med de andre svedige vandrere og cyklister - havde vi fået fortalt.
Det blev nu kun til privat indlogering eller på små ydmyge hostal, for hver gang vi havde besluttet, at nu skulle vi overnatte på et kloster, kom det over mig, at jeg nok ikke ville få så meget som et minuts søvn, hvis jeg skulle sove på sovesal sammen med trættte, ildelugtende og storsnorkende pilgrimme!

I stedet kørte vi ud i landsbyerne og fandt et værelse hos de søde koner.

Forventningerne var sat højt i vejret.

Fra første pedalomdrejning fornemmede vi, at den her cykeltur var noget ud over det sædvanlige.
Det var den helt fantastiske natur vi så foran os.
Det var mødet med de troende pilgrimme, som var helt opslugt af deres livs projekt.
Det var turen over bjergene med ørnene i
hundredevis svævende højt over os.
Det var de gamle katedraler og landsbykirkerne, som lå tæt, at de gående
pilgrimme kunne komme til næste
overnatningssted efter dagsmarchen, som for de fleste var på 30-40 kilometer.
Det var de rene floder vi passerede.
Det var storkene med unger i deres reder, som boede allevegne.

vejvisere mod Santiago